Corona retningsenlinjer
Retningslinjer for spejderaktiviter under coronakrisen
- Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som f.eks. feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
- Alle skal være særligt opmærksomme på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
- Host eller nys skal ske i albuen eller i et papirlommetørklæde
- Man skal holde en afstand på mindst 1 meter til andre personer. Dog skal afstand være 2 meter ved fysisk aktivitet med høj puls, råb eller fællessang. Der skal også være 2 meters afstand mellem spejderleder og spejdere, når der gives instruktioner mm.
- Det er tilladt at have kortvarig fysisk kontakt med andre ved f.eks. trøstning af en spejder, hvis en spejder skal have plaster på eller hvis der leges en leg (f.eks. fangeleg med kortvarig fysisk kontakt). Ved lege er det dog vigtigt, at der til gengæld er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger, særligt hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.
- Man må ikke samles flere end 10 personer inkl. leder.
Det er det muligt at mødes flere grupper med 10 personer på samme grund, men er det vigtigt at- Grupperne ikke blandes på noget tidspunkt. Heller ikke ved ankomst og afgang
- Lederne ikke går fra gruppe til gruppe for at give instruktioner
- Grunden er tydeligt opdelt f.eks. med minestrimmel eller reb
- Der er god plads mellem grupperne
- Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.
- Hvis der i forbindelse spejdermøder benyttes udstyr (f.eks. dolk, knobbånd eller andet), anbefales det, at der så vidt muligt benyttes personligt udstyr. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af udstyret
- Der må gerne laves og serveres mad udendørs, f.eks. over bål eller trangia, under særligt skærpede hensyn til hygiejnen, herunder fælles kontaktpunkter. For nærværende anbefaler vi, at lederne håndterer størstedelen af madlavningen, men spejdere må gerne være med til tilberedning.
- Det forudsættes, at spejderhytter stadig ikke er tilgængelige. Såfremt toiletfaciliteter holdes åbent, bør der sikres hyppig rengøring af toilet.